Rejser til Kos

Rejser til Kos

Målbeskrivelse: Kos, Grækenland
Øen Kos ligger i Det Ægæiske hav og har ca. 30.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i og omkring Kos by.

I Kos by står et stort platantræ, ca. 12 m højt, og det menes at Hippokrates iflg. overleveringen, skulle have undervist sine elever i lægekunsten netop under dette platantræ.

Lige uden for Kos by ligger det berømte lægetempel Asklepieion, som Hippokrates oprettede.

Man bliver hurtigt forelsket i Kos med den smukke udsigt ud over havet, de mange smalle stræder med de smukke blomster og ikke mindst de dejlige strande med det klare vand.

I Tigaki finder du øens bedste sandstrand, som flader langsomt ud, og derfor er meget velegnet til familier med børn.

I sommerhalvåret ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 26 grader.

På Kos og især i Kos by findes der mange restauranter, der serverer både internationale og nationale retter. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Det smager himmelsk. Naturligvis hører også skaldyr og frisk frugt med til de kulinariske oplevelser.

Især i Kos by har man mange shopping muligheder, her er der bla. mulighed for at shoppe tøj og græske specialiteter.

Et rigtigt godt udflugtsmål ville være at tage en af hydrofoilbådene over til kystbyen Bodrum i Tyrkiet.

Det er populært at leje cykler på Kos, der er mange gode cykelstier, hvorfra man netop kan nyde den smukke udsigt ud over havet og komme tæt på naturen

Vejret

Jan

13°

Feb

12°

Mar

14°

Apr

18°

Maj

23°

Jun

27°

Jul

29°

Aug

29°

Sep

26°

Okt

22°

Nov

18°

Dec

14°

Kort


Anmod om et tilbud
close slider