Rejsegarantifonden

Dansk Rejsegaranti
JASØ Rejser er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden. Vi har medlemsnummer: 2209
Det betyder, at når du køber en pakkerejse hos os, er du dækket af den danske rejsegaranti.
Køber du en tysk charterrejse og yderligere et produkt som feks. en hotelovernatning eller billeje eller transfor til lufthavnen, bliver din rejse til en pakkerejse, og det er den danske rejsegaranti, der dækker.

En pakkerejse skal som minimum bestå af:
Transport + indkvartering
Transport + anden væsentlig turistmæssig ydelse
Indkvartering + anden væsentlig turistmæssig ydelse
Transport = Fly, bus, tog, færge m.m.

Indkvartering = Hotel, vandrehjem, sommerhus, campinghytte m.m. Læs mere her

Tysk rejsegaranti
Når JASØ Rejser formidler en charterrejse til dig med en tysk udbyder, køber du et tysk produkt, og det er derfor den tyske rejsegaranti, der gælder. Den tyske rejsegaranti er lige så dækkende, som den danske. Du får tilsendt et forsikringsbevis “Sicherungsschein”, som du skal medbringe på rejsen.
Køber du en tysk charterrejse og yderligere et produkt som feks. en hotelovernatning, eller billeje eller transfer til lufthavnen, bliver din rejse til en pakkerejse, og det er den danske rejsegaranti, der dækker.

Pakkerejseankenævnet
Hos JASØ Rejser er vi meget opmærksomme på, at vi formidler rejser, der lever op til forventningern . Derfor har vi valgt nogle af de tyske udbydere med flest utilfredse kunder fra, produkter fra disse udbydere kan du ikke købe hos os.

Alligevel sker det en gang imellem, at der er kunder, der ikke er helt tilfredse med deres rejse.
I de tilfælde skal du som kunde altid henvende dig til udbyderens guide på stedet. Guiden kan forhåbentlig rette op på fejlen allerede på stedet, og du kan fortsætte med at nyde din ferie. Sørg altid for at få en skriftlig dokumentation på, at du har klaget. Denne dokumentation skal bruges, hvis fejlen er så grel, at du vælger at klage over rejsen efter hjemkomsten.

Hvis du vil klage over rejsen ved hjemkomsten, skal du gøre det hurtigst muligt efter hjemkomsten og vi hos JASØ Rejser hjælper dig.

Din opgave er at beskrive årsagen til klagen, og sende den til os. Vi oversætter klagen til tysk og sender den videre til den tyske udbyder, du har rejst med.
Udbyderen behandler din klage, og sender deres afgørelse til os. Når vi har modtaget afgørelsen, kontakter vi dig med afgørelsen.

Hvis du ikke er tilfreds med udbyderens afgørelse, kan du vælge at klage til Pakkerejseankenævnet i Danmark. Der bliver derefter en høringsfase, hvor vi som formidlende rejsebureau er den ene part, og du er den anden part.
Det er heldigvis meget sjældent, at vi når dertil. Som regel har vi fundet en tilfredsstillende løsning undervejs, men i de få tilfælde, hvor det er kommet til en afgørelse fra Pakkerejseankenævnet, har vi som rejsebureau hidtil altid rettet os efter afgørelsen fra Pakkerejseankenævnet.

 

Anmod om et tilbud